Kontrolpunkterne i BrugtbilsAttesten er:
- Kontrol af bilens elektronik via kontrollamperne.
- Motorens kølesystem (tæthed, frostbeskyttelse og kilerem) – enkelte fabrikater/modeller er undtaget denne test.
- Motorens smøresystem (tæthed og oliestand).
- Motorens tilstand i øvrigt (tandremmens udskiftningstermin, forureningsniveau samt den generelle stand bedømt på tilstedeværelsen af mislyde).
- Gearkasse mv. (koblingsfunktion og gearskifte, tæthed samt den generelle stand bedømt på tilstedeværelsen af mislyde).
- Akkumulatoren (væskestand og kapacitet).
- Ledningsnettets tilstand.
- Bremsevæske (væskestand og kogepunkt).
- Driftsbremse og parkeringsbremse (bremsevirkning og -funktion).
- Bremsekomponenter (tilstand af bremseslanger, -rør, -skiver, -belægning mv.).
- Dæk (mønsterdybde og dæktryk samt skader og unormalt slid).
- Hjulophæng og –lejer (slør og støj).
- Styretøj (tilstand og funktion).
- Fjedre og støddæmpere (funktion).
- Lygter og reflekser (udvendige lygters og refleksers funktion og farve samt nærlysjustering og el-stik til påhængsvogn).
- Undervogn (tilkoblingsanordning fastgørelse, tilstand af undervognsbeskyttelse samt kontrol af vanger, traverser og vognbund).
- Visker/vasker-system (for- og bagrude samt lygtevisker/vasker, hvis monteret).
- Interiør (tilstand af sæder, indtræk, måtter og aroma mv.).
- Ruder (tilstand af forruder samt øvrige ruder, funktion af el-opvarmede ruder og rudebetjening).
- Døre mv. (funktion af hængsler samt lukke- og låsesystem).
- Sikkerhedsudstyr (tilstand og funktion af sikkerhedsseler, airbag og barnestol).
- Køreegenskaberne tjekkes ved en kort prøvekørsel, som kunden opfordres til at deltage i.
- Karrosseriets tilstand (lakkvalitet, ridser, skrammer og buler samt rustskader).
- Dokumentation (registreringsattest, instruktionsbog, servicebog, anden dokumentation for vedligeholdelse og reparation samt evt. garanticertifikater).
Når testen er udfærdiget gives en samlet vurdering af køretøjet aktuelle tilstand i forhold til årgang/km.
★★★★★
Bilen er velholdt og fremstår i særdeles flot stand.
★★★★
Bilen er pæn og fremstår over normal stand. Der kan være 1-2 fejl af betydning, som er beskrevet.
★★★
Bilen er pæn og fremstår i normal stand. Der kan være 3-4 fejl af betydning, som er beskrevet.
★★
Bilen fremstår under normal stand. Der kan være 5-6 fejl af betydning, som er beskrevet.
★
Bilen fremstår væsentligt under normal stand. Der er mange fejl af betydning, testen er ikke udtømmende.